Dagen efter vores tur under jorden kom vi til Taupo hvor det var muligt, at faa lov til, at betale for at blive kastet ud fra et fly 15000 fod over jordens overflade. Igennem hele turen havde jeg sagt til Asger og mig selv at jeg under ingen omstaendigheder ville skydive - meeeeeeen da dagen kom kunne jeg alligevel ikke lade vaere. Saa jeg meldte mig paa 15000 fods droppet, hvilket jeg er sikker paa ville have faaet mig til at vende mig i min grav, hvis jeg ikke havde gjort. Ok maerkelig saetning. Anyways, vi kom ind i flightcentret, efter, at have siddet og svedet som sindsyge paa en baenk hvor vi kunne se andre skydivere dale fra himlen. Men sa fik vi ellers smaekket en blaa kedeldragt paa, et harness og en oldschool flyverhjaelm og saa var det ellers med at komme ind i den tin can som de kaldte en flyver, alle 20 af os. Underligt nok forsvandt frygten for hoppet sammen med den faste grund under os og da vi begyndte vores ascent kunne jeg sidde tilbage ud nyde udsigten i de 20 minutter det ville vaere foer vi skulle springe.
Springet var det mest surrealistiske jeg har proevet i mit liv - de 2 som var foran mig (svenske henke og en maerkelig sweitzisk gut) satte sig i doeraabningen, deres fotograf haengende paa siden af flyet, der blev talt til tre og - vaek var de, som ved et trylleslag, eller IKKE.
Saa blev det min tur og paa det tidspunkt hvor jeg sad i doeraabningen var jeg fuldstaendig klar, bange men afklaret, paa trods af min spooners forsoeg paa at goere mig nervoes. Min spooner, altsaa ham jeg springer i tanddem med, saetter sig i doerabningen med mig dinglende frit i luften med udkig over det meste af taupo og en sindsyg fotograf der griner af mig, haengende paa siden af flyet, i sine arme. Springet kan jeg ikke huske ret meget andet af end at det foeltes som at springe ud i et krakskort og at alting skete 10 gange hurtigere end normalt. Foelelsen af frihed var helt enorm og jeg havde svaert ved at indholde alt det friske luft der blev skyllet ned i lungerne paa mig. Faldskaermen blevet udloest ca. et minut efter vi havde hoppet fra flyet og nu svaevede/svingede vi langsomt imod jorden som endnu saa ud som fra et fly. 5 minutter senere stod vi allesammen paa landingsbanen og sprang op og ned af glaede og den naeste time foeltes det som om nogen havde limet et kaempe smil fast paa mit ansigt. Faaaaantastic/ uh lala experience
(to be continued)
