Doed og oedelaeggelse paa Koh Tao - naesten!

Naar du laeser dette er jeg hoejst sansynligvis stadig i live, men det er kun paa et haengende haar skal det lige siges! Mit moede med Koh Tao - Motorcykler til leje og Mads og Sebastian og de andre og isaer en dum bartender uden forstand paa kayakker havde naert kostet os mere end hvad nogen af os var klar til at betale.

Jeg tror at min lykkeamulet maa have vaeret midlertidligt ude af funktion da jeg kom til Koh Tao for der var sku ikke saerligt meget lykke eller held over et par af de ting det lykkedes mig at goere dernede.
For lige at faa det sat helt paa plads - inden vi naar videre saa skal det lige siges at jeg ALDRIG saetter mig op paa en motorcykel igen. Ikke efter at det lykkedes mig at styrte paa en Superbike 2 gange paa en aften med baade skraemmer paa roeven og paa stoltheden. Det var nemligt lykkes mig at stejle bare en tand for meget, flyve paa roeven i forsoeget og vaere ved at smadre cyklen igennem en butiksrude, lige uden foran hele koh taos ynglingsbar Choppers. Det kostede mig 900 bath i reperationer og en roev som stadig er oem, dermed troede jeg at jeg havde haft min portion uheld for denne maaned MEN FUCK NEJ!

Asger og jeg blev selvfoelgeligt skiftevis snottede hvilket paa dykkersprog betyder ingen dykning, da man i vaerste tilfaelde kan springe sin trommehinde og i bedste kommer til at have pisse ond i oerene naar man kommer op. SAA - Vi havde besluttet os til, sammen med de andre, at kayakke over til en lille oe i koh taos farvand og at vi skulle have os nogle store boelger paa vejen derover. Ingen af os var erfarne kayakkere men vi kunne alle sammen svoemme ret godt og kunne ogsaa vende kayakken i vanden uden problem. Saa vi lejede et par kayakker af en bartender som sagde til os at de skulle vaere gode og at der ikke burde vaere noget problem med dem. Eftersom at vi ikke kendte meget til kayakker maatte vi jo tage hans ord for gode varer. Saa vi sejlede omkring en halvanden kilometer ud mod vores bestemmelsessted. Herude midt imellem de 2 oer blev vi paa et tidspunkt vaeltet af en af de 2-3 m boelger som vi padlede i, hvilket jo var ret griner, lige indtil at vi skulle til og op i kayakken igen. Kayakken havde taget en masse vand ind og havde ikke laengere nogen opdrift, alt dette skete gradvist uden vi har lagde maerke til det paa vejen derud. Saa nu vi laa der, paa dybt vand, i kaempeboelger, med ca. 400 m til land i modvind. Efter et par mislykkedes forsoeg paa at bjerge kayakken, begyndte det at gaa op for mig at den her situation rent faktisk godt kunne gaa hen og blive livsfarlig. Saa vi besluttede at efterlade kayakken da det faktum, at vi nok skulle betale en masse penge for en ny kayak, blev overskygget af den skraemmende tanke om vi maaske ikke var sikre paa at vaere i live til at svovle over de mange penge vi skulle betale. Der laa vi saa mellem 5-30 minutter(vi er ikke helt sikre paa hvor land tid vi det var) og skiftevis trampede i pedalerne i frustration over at vi ikke kom naermere land og skiftevis floed paa ryggen og proevede at huske kroppen paa at drukneulykker sker pga udmattelse. Jeg saa inde en kvinde sidde inde paa land alt imens vi kaempede i boelgerne, proeve at noedsignalere til hende men var godt klar over paa det tidspunkt at hun sikkert troede vi bare vinkede til nogen og at hun ikke havde den fjerneste ide om hvad der skete. Jeg forestillede mig at hun ikke ville laegge maerke til noget foer hun inde i sit hoved ville sige, hvor fanden blev de der svoemmere af. Det hjalp ikke just paa mit forsoeg paa at forblive rolig og lade vaere med at bruge mine kraefter paa at panikke. Mads naevnte ogsaa paa et tidspunkt muligheden for hajer i vandet, ikke saerligt taktisk maa man sige, og sikkert medvirkende til endnu mere uro. Imens jeg kunne maerke mine muskler blive stadigt traettere og det endnu ikke virkede som om vi kom taettere paa land raabte sebastian et par meter bag mig og mads, at der kom et speedbaad. Ganske rigtigt, bag os, nu kun 50 meter fra os kom en graa gummibaad med en ordentlig svend af en motor og til vores held var det os de var kommet efter. Jeg har aldrig vaeret saa taknemmelig i mit som da de 2 fiskere hev vores udmattede kroppe op i gummibaaden og endda slaebte vores halvsunkede kayak tilbage til deres egen fiskerbaad.

Vi havde sejlet ca. 20 minutter, havde toemt vores halvbaskede kayak for vand og var nu ankommet ud for kysten, hvor vi nu kunne se frem til at skulle svoemme med kayakken de sidste 100 meter. kysten var heldigvis i lae og derfor var vandet roligt men det var ikke lige det jeg havde haabet allermest paa i lyset af hvad der lige var sket.

Vi kom dog helskindede ind paa land uden det store besvaer og jeg begyndte at fatte hvorfor soemaend, i gamle hollywoodfilm kysede sandet naar de var kommet helskindede fra et forlist skib. Manden vi havde lejet kayakken af begyndte at diskutere over de buler som kayakken havde faaet da vi hev den op i fiskerbaaden. Han holdt dog ret hurtigt kaeft da vi forklarede ham at grunden til at den havde faaet dem var at kayakken var sunket.

Om aftenen kan i tro den fik gas med bajere, vi havde besluttet vi ville drikke det vaek. Hvilket jeg tror lykkedes ret godt, eftersom det foeltes som om at nogen havde taget en stor grydeske og givet min hjerne en let omroering.

Skraemmende og faaaaaarlige (og kaerlige) hilsner fra Kasper